Tilmeld el: sådan får du strøm på en ny adresse

Hvem tilmelder du el hos?

Du tilmelder el hos et elselskab, også kaldet en elhandelsvirksomhed. Det er ikke netselskabet, der ejer ledningerne og måleren, du skal kontakte. Siden engrosmodellen trådte i kraft 1. april 2016 er elselskabet din eneste kontakt, og det sender én regning, der dækker strømmen, betalingen til netselskabet og afgifterne. Du kan frit vælge mellem alle elselskaber, der sælger til din adresse, mens netselskabet er bestemt af, hvor du bor.

Når du har valgt en aftale, melder elselskabet dig ind på adressens målepunkt i DataHub, Energinets fælles register over alle målere i Danmark. Elleveringsbekendtgørelsen (BEK nr. 1810 af 29. december 2025) siger i § 18, stk. 3 og 4, at du melder til- og fraflytning til dit elselskab, og at selskabet sender flytningen og datoen videre til DataHub. Du skal altså ikke selv kontakte DataHub eller netselskabet.

Sådan tilmelder du el på fire trin

1. Find adressen og datoenDu skal kende den præcise adresse, inklusive etage og side i en lejlighed, og den dato, du overtager boligen.
2. Vælg en elaftaleSammenlign aftalerne på dit forventede forbrug. Kender du det ikke, så start med en aftale uden binding og juster, når du har et halvt års data.
3. Godkend med MitID eller underskriftFra 1. juli 2026 skal en husholdning acceptere en elaftale med MitID eller underskrift (§ 3). Uden det er aftalen ikke bindende for dig.
4. Selskabet melder dig indElselskabet registrerer dig på målepunktet fra din overtagelsesdato og sender dig en kontrakt og et resumé af de vigtigste vilkår (§ 5 og § 6).

Det skal du oplyse

• Dit navn og din nye adresse, så præcist som muligt
• Overtagelsesdatoen, altså den dag du skal betale for strømmen fra
• Gerne målepunkts-id for adressen, hvis du har det fra sælger, udlejer eller den tidligere beboer
• Dit forventede årsforbrug, så selskabet kan fastsætte en rimelig aconto, hvis aftalen har aconto
• Hvilken betalingsmetode du vil bruge

Har aftalen acontobetaling, skal beløbet være rimeligt og afspejle dit forventede forbrug. Selskabet skal bruge dit historiske forbrug fra DataHub, i det omfang det findes (§ 14). Flytter du ind et nyt sted, findes der ikke historik for dig på adressen, og så kan første aconto ramme skævt. Vil du undgå det, kan du vælge en aftale med bagudbetaling for faktisk forbrug.

Hvad sker der, hvis du ikke tilmelder dig?

Strømmen bliver ikke nødvendigvis slukket, den dag du flytter ind, men nogen skal betale for den. Elleveringsbekendtgørelsens § 29 om ejerhæftelse siger, at ejeren af ejendommen skal betale for strøm til et målepunkt, hvor der ikke er en aftale. Når en beboer har opsagt sin aftale, og der ikke er en ny, skal elselskabet straks give ejeren besked og mindst 5 hverdage til at sørge for en ny aftale. Sker det ikke, bliver ejeren bundet af en kontrakt fra elselskabet.

For dig som lejer betyder det, at din udlejer kan få regningen for den strøm, du bruger, indtil du selv er tilmeldt, og at udlejeren derfor har god grund til at bede dig tilmelde dig hurtigt. En ejer kan også selv tilmelde en lejer på grundlag af en underskrevet lejekontrakt eller en skriftlig fuldmagt (§ 3, stk. 2, nr. 4). Spørg din udlejer, om det er sket, så du ikke tilmelder dig to gange.

Kan et elselskab sige nej til dig?

Husholdninger har ret til at blive forsynet. Elforsyningsloven giver husholdninger ret til levering efter § 6 b, og elleveringsbekendtgørelsen henviser til den ret i § 30, stk. 4. Afviser et elselskab at påtage sig leveringspligt over for dig som husholdning, kan du indbringe det for Ankenævnet på Energiområdet (§ 37, stk. 2).

Et selskab kan dog i visse tilfælde stille krav om sikkerhed, før det begynder at levere. Det kræver, at der er særlig grund til at forvente, at du ikke kan eller vil betale, og sikkerheden må højst svare til 5 måneders betaling (§ 30, stk. 1). Sikkerheden skal holdes adskilt fra selskabets egne penge, forrentes, når nationalbankens udlånsrente er positiv, og betales tilbage, når du har betalt til tiden i et år (§ 33). Har et selskab hævet din aftale, fordi du ikke stillede den krævede sikkerhed, kan du ikke kræve levering fra netop det selskab, før du har betalt det, du skylder (§ 30, stk. 4). Du kan stadig vælge et andet selskab.

Første bolig: vælg en aftale, der tilgiver usikkerhed

Flytter du hjemmefra eller ind i din første egen bolig, ved du sjældent, hvor meget strøm du bruger. Danmarks Statistik har opgjort, at medianforbruget i 2024 var 97 kWh pr. person pr. måned på tværs af alle husstande, og 84 kWh for personer i boliger med fjernvarme. Bor du alene i en lejlighed med fjernvarme, er det et rimeligt udgangspunkt, men dit eget tal kan være helt anderledes. Bruger du el til opvarmning, er forbruget langt højere: medianen for personer i boliger med elbaseret opvarmning var 269 kWh pr. måned.

Ved et lavt forbrug fylder et fast månedligt abonnement mere i regningen end prisen pr. kWh. Forsyningstilsynet peger på, at man med et lille forbrug typisk er bedst stillet med et lavt abonnement og en højere pris pr. kWh, og omvendt med et stort forbrug. Derfor er en aftale uden binding og med lavt abonnement ofte et fornuftigt første valg, indtil du kan se dit eget forbrug på eloverblik.dk.

Tjek kontrakten, når den kommer

Når du er tilmeldt, skal du have en kontrakt på et varigt medie, fx som pdf på mail (§ 5). Kontrakten skal blandt andet oplyse metoden til at beregne elprisen, alle forbrugsafhængige tillæg som spottillæg særskilt i øre pr. kWh, alle faste priselementer som abonnement og obligatoriske gebyrer, afregningsformen (aconto eller bagudbetaling), løbetid og binding, og hvilket varsel du skal give, hvis du flytter. Læs især de to sidste punkter: de afgør, hvor nemt du kommer ud igen, hvis aftalen ikke passer til dig.

Ofte stillede spørgsmål

• El ved flytning
• Hvad er en elaftale?
• Elaftaler uden binding
• Elaftaler med bagudbetaling
• Elaftale til lejlighed
• El uden kreditvurdering
• Elforbrug for 1 person
• Sammenlign elaftaler