Hvad er en elaftale? Det betaler du for, og det står i kontrakten

En elaftale er din kontrakt om selve strømmen

En elaftale er en aftale mellem dig og et elselskab om levering af elektricitet til din adresse. I lovteksten hedder elselskabet en elhandelsvirksomhed, og aftalen kaldes en elektricitetsleveringskontrakt. Aftalen gælder et bestemt målepunkt, altså den måler, der sidder i din bolig. Den fastlægger, hvordan prisen på strømmen beregnes, hvad du betaler i fast abonnement og tillæg, hvordan du afregner, og hvor længe du er bundet.

Elaftalen dækker kun den del af elprisen, der er konkurrence om. Resten af regningen er betaling for transport gennem nettet og afgifter til staten, og den del er den samme, uanset hvilket elselskab du vælger. Siden engrosmodellen trådte i kraft 1. april 2016 sender elselskabet dog én samlet regning for det hele, så det kan være svært at se, hvor grænsen går.

Hvad din elaftale bestemmer, og hvad den ikke gør

Det betyder, at når du sammenligner elaftaler, sammenligner du kun de tre øverste linjer. Det er netop dem, vi viser på vores sammenligning. Nettarif og afgifter skal du betale uanset hvad, og de ændrer ikke på, hvilken aftale der er billigst. Vil du se de aktuelle satser for afgifter og Energinets tariffer, står de her:

De almindelige typer af elaftaler

Elleveringsbekendtgørelsen (BEK nr. 1810 af 29. december 2025) definerer to grundtyper. En variabel elpriskontrakt afspejler prisudsvingene på spotmarkedet, med intervaller der mindst svarer til markedets afregningsintervaller (§ 2, nr. 1). En tidsbegrænset fastpriskontrakt garanterer, at vilkår og pris er uændrede i kontraktens løbetid, så de eneste ændringer på regningen skyldes skatter, afgifter og net- og systemydelser, der videresendes uændret (§ 2, nr. 5).

Store selskaber skal tilbyde begge grundtyper: elhandelsvirksomheder med over 200.000 kunder skal udbyde variable elpriskontrakter til kunder med et forbrug under 100.000 kWh om året (§ 26) og tidsbegrænsede fastpriskontrakter af mindst 1 års varighed (§ 27).

En grøn elaftale ændrer ikke på, hvilken strøm der kommer ud af din stikkontakt. Al el blandes i nettet, og som Forsyningstilsynet skriver, kan kilden ikke spores, når strømmen først er i transmissionsnettet. En grøn aftale betyder i praksis, at selskabet køber oprindelsesgarantier, som er elektroniske dokumenter udstedt af Energinet, der beviser, at en bestemt mængde energi er produceret fra vedvarende kilder (BEK nr. 388 af 10. april 2025).

Abonnement eller tillæg: et regneeksempel

To aftaler med samme spotpris kan koste meget forskelligt, afhængigt af hvor meget du bruger. Her er et tænkt eksempel med opdigtede priser inkl. moms, kun for at vise regnemetoden. Aftale A har et abonnement på 30 kr. om måneden og et tillæg på 2 øre pr. kWh. Aftale B har intet abonnement, men et tillæg på 8 øre pr. kWh.

Skæringspunktet ligger, hvor forskellen i tillæg har betalt abonnementet: 360 kr. delt med 6 øre giver 6.000 kWh. Under det er aftale B billigst, over det er aftale A. Det er samme pointe, som Forsyningstilsynet gør: et lille forbrug passer typisk til et lavt abonnement, et stort forbrug til en lav pris pr. kWh. Spotprisen selv er ens i begge aftaler og påvirker derfor ikke, hvilken der vinder.

Det skal stå i din kontrakt

Du har krav på en kontrakt på et varigt medie, når du indgår en elaftale, og betingelserne skal være rimelige, gennemsigtige og klart forståelige (§ 5). Før du indgår eller forlænger en aftale, skal du desuden have et resumé af de vigtigste vilkår i et klart sprog (§ 6). Kontrakten skal blandt andet indeholde:

• Elselskabets navn og adresse og produktets navn
• En klar angivelse af, hvordan elprisen udregnes
• Alle forbrugsafhængige tillæg, fx spottillæg, særskilt i øre pr. kWh
• Alle faste priselementer, herunder abonnement og obligatoriske gebyrer
• Afregningsform, fx aconto eller bagudbetaling for faktisk forbrug
• Løbetid, binding og betingelser for fornyelse og opsigelse
• Fortrydelsesret, flyttevilkår og hvordan du klager

Sådan indgås en elaftale

1. Du vælger et produktPå selskabets hjemmeside, via en sammenligning eller i telefonen.
2. Du får vilkår og resuméOplysningerne skal gives, før kontrakten indgås, også ved fjernsalg (§ 5, stk. 4, og § 6).
3. Du godkender med MitID eller underskriftFra 1. juli 2026 er det et krav for husholdninger, uanset salgskanal (§ 3). En telefonsamtale alene binder dig ikke.
4. Selskabet melder skiftetSelskabet registrerer dig i DataHub, og skiftet sker senest tre uger efter, du har bedt om det (§ 18).

Når selskabet vil ændre aftalen

Et elselskab kan kun ændre din aftale uden dit aktive samtykke, hvis kontrakten klart beskriver, hvornår og hvordan det må ske (§ 7, stk. 2). Ændringer til din ugunst skal varsles mindst 3 måneder i forvejen på et varigt medie, og du har ret til at opsige aftalen fra den dag, ændringen træder i kraft (§ 7, stk. 1 og 4). En ændring, hvor du flyttes over på en variabel elpriskontrakt, kræver dit samtykke (§ 7, stk. 7). Ændringer i skatter og afgifter skal derimod ikke varsles (§ 8, stk. 2).

Binding, fortrydelse og opsigelse

En husholdning kan højst bindes i 6 måneder: når der er gået 5 måneder, kan du opsige med en måneds varsel til udgangen af en måned (forbrugeraftaleloven § 28, stk. 1). Indgår du aftalen online eller pr. telefon, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Et selskab må ikke tage gebyr, fordi du skifter til et andet selskab, medmindre du frivilligt forlader en fastprisaftale før tid, og så skal gebyret stå i kontrakten og være forholdsmæssigt (§ 21).

Ofte stillede spørgsmål

• Elaftaler
• Fast pris
• Spotpris
• Grøn strøm
• Uden abonnement
• Hvad er spottillæg?
• Fast eller variabel elpris
• Elselskab eller netselskab