Fortrydelsesret på elaftale: 14 dage, og sådan bruger du dem

Hvornår har du fortrydelsesret på en elaftale?

Fortrydelsesretten står i forbrugeraftaleloven kapitel 4. Den gælder for aftaler indgået ved fjernsalg, altså uden at du og sælgeren mødes fysisk, og for aftaler indgået uden for elselskabets forretningssted, fx når en sælger ringer på døren eller står i et indkøbscenter. I praksis betyder det, at næsten alle elaftaler, som husholdninger indgår, er omfattet: tilmelding på en hjemmeside, i en app, over telefonen eller ved et dørsalg.

Hvornår begynder de 14 dage?

For el er reglen særlig. Ved køb af en vare løber fristen fra den dag, du får varen. Men forbrugeraftaleloven § 19, stk. 2, nr. 3, siger, at for aftaler om levering af elektricitet, der ikke sælges i en bestemt mængde, løber fristen fra den dag, aftalen indgås. Det er altså datoen for din tilmelding, ikke datoen for, hvornår strømmen begynder at komme fra det nye selskab.

To vigtige detaljer:

• Falder sidste dag på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, rykkes fristen til den følgende hverdag.
• Har du ikke fået oplysningerne om fortrydelsesretten på et varigt medium, fx en e-mail, starter fristen først, når du får dem. Får du dem aldrig, udløber fristen senest 12 måneder efter de oprindelige 14 dage.

Sådan fortryder du

1. Giv elselskabet en tydelig beskedLoven kræver en "utvetydig erklæring". Skriv fx en e-mail med teksten: "Jeg fortryder min aftale om levering af el indgået den 3. november."
2. Brug gerne standardformularenForbrugeraftaleloven har en standardfortrydelsesformular i bilag 3. Du må bruge den, men du skal ikke.
3. Send den inden fristenDet er nok, at du giver besked inden de 14 dage er gået. Gem kvitteringen eller den sendte e-mail.
4. Bed om annullering af skiftet i datahubbenEr skiftet allerede meldt, kan du bede elselskabet om at annullere leverandørskiftet. Svarer det ikke inden 5 hverdage, regnes det som accept.

Brug din egen aftaledato i stedet for datoen i eksemplet. Nævn gerne også din adresse eller dit aftagenummer, så selskabet hurtigt kan finde aftalen.

Hvad koster det at fortryde?

Udgangspunktet er, at det ikke koster noget. Men el er en tjenesteydelse, der leveres løbende, og forbrugeraftaleloven § 25 tillader, at du betaler for den del, der allerede er leveret, hvis to ting er opfyldt:

• Leveringen er begyndt inden fristens udløb, fordi du udtrykkeligt bad om det.
• Elselskabet kan dokumentere, at du er blevet oplyst om fortrydelsesretten og om det beløb, du skal betale.

Beløbet skal stå i rimeligt forhold til det, du har fået leveret, sammenlignet med hele aftalen. I praksis betyder det, at du betaler for den strøm, du har brugt i de dage, det nye selskab nåede at levere. Har du ikke bedt om, at leveringen starter med det samme, eller er du ikke blevet oplyst korrekt, kan elselskabet ikke kræve betaling.

Et regneeksempel med tænkte tal: du har fået leveret strøm i 6 dage og brugt 66 kWh. Med en tænkt samlet elpris fra selskabet på 1,20 kr. pr. kWh, tillæg og abonnement medregnet, er det cirka 79 kr. for den periode. Mere kan selskabet ikke kræve for selve leveringen. Har du betalt mere på forhånd, skal det overskydende betales tilbage senest 14 dage efter, at selskabet har fået din besked.

MitID-kravet: endnu en sikkerhed siden 1. juli 2026

Fortrydelsesretten er din sikkerhed, når du selv har sagt ja for hurtigt. Siden 1. juli 2026 er der desuden en regel, der beskytter dig mod aftaler, du aldrig har sagt ordentligt ja til. Elleveringsbekendtgørelsen § 3 kræver, at en husholdning accepterer en elaftale med MitID eller underskrift, uanset salgskanal. En aftale, der ikke opfylder kravet, er ikke bindende for dig.

Samtidig skal elselskaberne optage hele samtalen, når de eller en samarbejdspartner ringer til dig for at sælge el, og fortælle dig det, når samtalen starter. Optagelsen erstatter ikke MitID eller underskrift. Kan selskabet ikke dokumentere, at samtalen er optaget og gemt, er aftalen heller ikke bindende.

Hvis du først opdager det efter 14 dage

Er fristen gået, kan du stadig komme ud af aftalen, men nu efter reglerne om opsigelse. For husholdninger er den samlede binding højst 6 måneder, og der må ikke tages et skiftegebyr, medmindre du forlader en fastprisaftale før tid. Læs guiden om binding og opsigelse.

Mener du, at du er blevet skiftet uden at have indgået en gyldig aftale, kan du klage til elselskabet over, at leverandørskiftet er meldt fejlagtigt. Elselskabet skal behandle klager enkelt, retfærdigt og hurtigt, og får du ikke fuldt medhold, skal selskabet fortælle dig, at du kan klage til Ankenævnet på Energiområdet.

Gode vaner, før du siger ja

• Bed altid om at få tilbuddet på skrift, før du godkender med MitID.
• Læs resuméet af de vigtigste vilkår. Elselskabet skal give dig det før aftalen.
• Tjek pris, tillæg, abonnement og binding i vores sammenligning af elaftaler.
• Skriv datoen for tilmeldingen ned, så du ved, hvornår de 14 dage udløber.
• Vær ekstra skeptisk ved opringninger og dørsalg, hvor du skal beslutte dig med det samme.

• Binding og opsigelse
• Skift elselskab
• Hvor lang tid tager et skift?
• Hvad er en elaftale?
• Sammenlign elaftaler