Skjulte gebyrer hos elselskabet: hvad må de tage, og hvad skal stå i aftalen?

Hvorfor gebyrer er det sted, prisen gemmer sig

Når elselskaber konkurrerer, er det især på det tal, der står med store bogstaver: tillægget til spotprisen eller den faste pris. Men den pris, du ender med at betale, afhænger også af abonnement, eventuelle ekstra tillæg pr. kWh og gebyrer for fx betalingsmåde. En aftale med et lavt overskriftstal kan godt være dyrere end en med et højere, hvis resten er dyrt.

Den gode nyhed er, at reglerne er klare. Elleveringsbekendtgørelsen kræver, at alle prisdele står i kontrakten, og at de vigtigste står i et resumé, du skal have, før du indgår aftalen.

Det skal stå i kontrakten

Elleveringsbekendtgørelsen § 5 lister, hvad kontrakten skal indeholde. For prisen er disse punkter de vigtigste:

• En klar og let forståelig angivelse af, hvordan elprisen regnes ud.
• Alle forbrugsafhængige omkostninger ud over den rene elpris, fx tillæg til spotprisen, oplyst særskilt i øre pr. kWh.
• Alle faste priselementer, herunder selskabets abonnement og obligatoriske gebyrer.
• Eventuelle gebyrer for at opsige kontrakten.
• Afregningsform, fx aconto eller bagudbetaling.
• Betalingsmuligheder og de gebyrer, der hører til hver af dem.
• Hvordan du finder de aktuelle priser, tariffer og gebyrer.

Efter § 6 skal du desuden, før aftalen indgås eller forlænges, have et resumé af de vigtigste vilkår i et klart sprog med prismetoden, tillæg i øre pr. kWh, alle faste priselementer og eventuelle engangsbetalinger, tilbud og rabatter.

De gebyrer og tillæg, du oftest møder

Betalingsmåde og faktura

Elleveringsbekendtgørelsen § 13 kræver, at selskabet tilbyder et bredt udvalg af betalingsmetoder uden urimelig forskelsbehandling. Er der forskel på vilkårene alt efter betalingsmåde, skal forskellen være objektiv, forholdsmæssig og afspejle selskabets faktiske omkostninger ved de forskellige betalingssystemer. Et gebyr, der er meget højere end selskabets egne omkostninger, er derfor ikke i orden.

Efter § 9 skal du gratis kunne vælge elektroniske fakturaer og faktureringsoplysninger. Tjek, hvad dit selskab tager for andre løsninger, hvis du foretrækker dem.

Ekstra ydelser: kun med dit udtrykkelige ja

Forbrugeraftaleloven § 31 siger, at en erhvervsdrivende kun kan kræve betaling for ydelser ud over hovedydelsen, hvis du har givet dit udtrykkelige samtykke, før aftalen blev indgået. Et forudafkrydset felt er ikke et udtrykkeligt samtykke. Har du betalt for noget, du ikke har sagt ja til, kan du kræve pengene tilbage.

Ringer du til selskabets kundeservice, må du heller ikke betale mere end almindelig telefontakst, jf. forbrugeraftaleloven § 30.

Rykkere, inkasso og sikkerhedsstillelse

Forbrug.dk oplyser, at elselskabet ved for sen betaling højst må sende 3 rykkere med et gebyr på højst 100 kr. hver og mindst 10 dage imellem. Før en sag sendes til inkasso, skal du have en advarsel og 10 dage til at betale. Er kravet berettiget, kan du komme til at betale inkassoomkostninger.

Selskabet kan ikke hæve aftalen eller afbryde strømmen alene, fordi du skylder for forbrug, du allerede har haft. Det kan i særlige tilfælde kræve sikkerhedsstillelse, men højst svarende til 5 måneders betaling, og sikkerheden skal forrentes og betales tilbage, når du har betalt til tiden i 1 år, eller når aftalen ophører.

Linjer på regningen, som ikke er elselskabets gebyrer

Mange tror, de har fundet et skjult gebyr, når de ser linjer som "nettarif", "netabonnement", "systemtarif" eller "elafgift". Det er ikke elselskabets egne priser. Siden engrosmodellen i 2016 opkræver elselskabet betalingen til netselskabet, Energinet og staten på samme regning og sender den videre. De beløb er de samme, uanset hvilket elselskab du vælger. De aktuelle satser for elafgift og Energinets tariffer kan du se her:

Netselskabets tariffer afhænger af dit område og tidspunktet på døgnet. Læs mere om dem på siden om nettariffer. Når du jagter skjulte gebyrer, er det altså kun elselskabets egne linjer, du skal se på: abonnement, tillæg og gebyrer.

Et regneeksempel med tænkte tal

Overskriftstallet fortæller ikke alt. Se på to opdigtede aftaler for en husstand, der bruger 2.000 kWh om året:

Aftale A reklamerer med "0 øre i spottillæg", men koster i eksemplet næsten 450 kr. mere om året end aftale B, fordi abonnement og ekstra tillæg ikke står i overskriften. Spotprisen er den samme i begge, så den påvirker ikke forskellen. Tallene er tænkte; de rigtige priser ser du i vores sammenligning af elaftaler, hvor abonnement og tillæg allerede er lagt sammen.

Tjekliste før du siger ja

1. Læs resuméetFind alle tillæg i øre pr. kWh og alle faste beløb.
2. Læg tillæggene sammenSpottillæg plus eventuelle ekstra tillæg er det, du betaler oveni spotprisen pr. kWh.
3. Regn abonnementet om til årGang månedsbeløbet med 12, så kan du sammenligne med tillæggene.
4. Tjek betalingsmådenVælg en betalingsform uden gebyr, hvis det er muligt.
5. Se efter efter-produktetVed velkomsttilbud: hvad koster aftalen, når tilbuddet udløber?

• Uden abonnement
• Uden spottillæg
• Forstå elregningen
• Aconto
• Binding og opsigelse