Elafgiftens historik: lovændringerne siden 2022

Elafgiften har flyttet sig meget siden 2022

Fra 2019 til 2021 ændrede elafgiften sig kun ved årsskiftet, viser Energi Data Service. Det ændrede sig i 2022. Siden da har Folketinget to gange sat den almindelige elafgift helt ned til EU's minimumssats for private i en tidsbegrænset periode, og satsen har skiftet flere gange inden for samme år. Denne side gennemgår de lovændringer, der står bag, med henvisning til selve lovteksterne, og viser de satser, elselskaberne faktisk har afregnet efter.

Boksen øverst viser den sats, der gælder i dag. Satserne i lovgennemgangen er dem, der står i lovene. De fleste er angivet i 2015-niveau, som er den måde elafgiftsloven skriver satserne på. Det beløb, der står på regningen, er satsen efter prisregulering, og det kan derfor afvige fra tallet i loven. De afregnede beløb periode for periode finder du i oversigten længere nede.

Tidslinje over lovændringerne

1. 2022: flere ændringer midt i åretEnergi Data Service, der viser de satser, elselskaberne afregner efter, registrerer ændringer i elafgiften 1. juli og 1. oktober 2022. Elafgiftsloven blev i 2022 ændret ved blandt andet lov nr. 906 af 21. juni 2022 og lov nr. 1268 af 13. september 2022, som det fremgår af indledningen til lov nr. 1389.
2. 5. oktober 2022: vinterhjælpLov nr. 1389 nedsatte den almindelige elafgift til EU's minimumssats for private fra 1. januar til og med 30. juni 2023. Loven fastsatte samtidig satserne for de følgende år: 65,5 øre pr. kWh for andet halvår 2023, 66,7 øre for 2024 og 60,9 øre fra 2025, alle i 2015-niveau.
3. 1. juli 2023: afgiften tilbageEfter halvåret med minimumssats vendte afgiften tilbage til den sats, loven havde fastsat for andet halvår 2023.
4. 29. december 2025: ny nedsættelseLov nr. 1775 nedsatte den almindelige elafgift til EU's minimumssats for private fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2027.
5. 1. januar 2028: lovens næste satsEfter lov nr. 1775 udgør elafgiften 60,9 øre pr. kWh i 2015-niveau fra 1. januar 2028 til og med 31. december 2029. Det nominelle beløb er ikke offentliggjort.

Satserne som de står i lovene

De satser, der faktisk er afregnet

Oversigten herunder viser hver periode med sin elafgift, sådan som den står i DataHubs prislister, som elselskaberne afregner efter. Beløbene vises både uden og med moms, og perioder med samme sats er slået sammen. Tallene hentes automatisk, så oversigten følger med, når en ny sats bliver offentliggjort.

Sådan læser du oversigten: sammenlign de afregnede perioder med tidslinjen ovenfor. Halvåret med EU's minimumssats i 2023 og perioden 2026 til 2027 skiller sig tydeligt ud. Forskellen mellem lovens tal i 2015-niveau og beløbet i oversigten er prisreguleringen.

Hvad betyder 2015-niveau?

Elafgiftsloven angiver mange satser i 2015-niveau. Det betyder, at tallet i loven er udgangspunktet, og at det beløb, der faktisk opkræves, reguleres efter de regler for prisregulering af energiafgifter, som loven henviser til. Derfor kan du ikke tage tallet 60,9 øre fra loven og sætte det direkte ind i dit budget for 2028. Det er også grunden til, at vi ikke skriver et nominelt tal for 2028, før de officielle satser er offentliggjort.

Et tænkt regneeksempel viser, hvorfor det betyder noget: hvis en sats på 60 øre i 2015-niveau blev reguleret op med 15 %, ville beløbet blive 60 × 1,15 = 69 øre pr. kWh. Procentsatsen er valgt til illustration og er ikke den faktiske regulering.

Hvad nedsættelserne har betydet for husholdningerne

Skatteministeriet har i sit faktaark om nedsættelsen i 2026 og 2027 opgjort, at den almindelige elafgift efter de hidtidige regler ville have været 72,7 øre pr. kWh i 2026 (2026-priser), og at en husholdning med 4.000 kWh om året sparer cirka 3.600 kr. inklusive moms om året. Ministeriet anslår, at nedsættelsen koster staten 7,1 mia. kr. i 2026 og 7,0 mia. kr. i 2027.

Ofte stillede spørgsmål

• Elafgift
• Elafgift 2027
• Historiske elpriser
• Hvorfor stiger elprisen
• Datakilder